Del artiklen
X
Del artiklen
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Med forskudsopgørelsen kan du for første gang se, hvad de foreløbige ejendomsvurderinger konkret betyder for din økonomi.
Vi er halvvejs gennem november, og dermed er det tid til, at alle danskeres forskudsopgørelser frigives.
Officielt åbner forskudsopgørelsen først tirsdag. Men traditionen tro er Skat tyvstartet, så du allerede nu kan se og rette i din forskudsopgørelse.
Dermed kan du også for første gang se, hvad de nye ejendomsvurderinger helt konkret betyder for din boligskat til næste år.
Hvad er forskudsopgørelsen?
Forskudsopgørelsener en form for budget for det kommende år, som viserdin forventede indkomst og dine forventede fradrag.
Det bruger Skattestyrelsen til at regneud, hvad du skal betale i skat, sårammer din forskudsopgørelse ved siden af, risikerer du enten at betale for meget i skat eller at få et skattesmæk.
Du kan løbende rette i din forskudsopgørelse, hvis din løn eller dine fradrag ændrer sig.
Årsopgørelsenkommer hvert år i marts og er et regnskab over din skat året før. Her opgøres det, om du har betalt den korrekte skat, og om duskal have penge tilbage eller skylder statskassen restskat.
Men der er også sket flere andre ændringer. Og derfor er det en god idé at løbe sin forskudsopgørelse igennem, hvis man ikke vil risikere at betale for meget i skat eller at få et skattesmæk.
Sådan lyder opfordringen fra Ida Marie Moesby, forbrugerøkonom i Nordea.
- Man får jo pengene tilbage året efter, hvis man betaler for meget. Men står man og skal bruge dem inden da, er det ikke så sjovt, at de ligger hos Skat, siger hun til TV 2.
Nu kan du se, hvad de nye ejendomsvurderinger betyder
Den største ændring på forskudsopgørelsen kommer i år til landets 2,1 millioner boligejere.
Her vil ejendomsværdiskatten og grundskylden nemlig være baseret på den foreløbige vurdering for 2022. Disse tal findes under den første fane, 'Forventet økonomi fra 1/1 til 31/12 2024', hvorefter man kan klikke på 'Eksisterende ejendomme og grunde'.
- Selvom man har kunnet se de foreløbige vurderinger på Vurderingsportalen, er det nok de færreste forbrugere, som har siddet og regnet på, hvad det præcis vil koste dem i kroner og øre i boligskatter. Derfor vil det for rigtig mange være interessant at tjekke op på, hvad man skal til at betale, siger Ida Marie Moesby.
Læs også Efter massive reaktioner: Skruelåg fjernes fra mælkekartoner
Mandag oplyste Vurderingsstyrelsen i en pressemeddelelse, at man i forbindelse med en kvalitetssikring har ændret cirka 100.000 foreløbige ejendomsvurderinger.
Ifølge underdirektør i styrelsen Claus Houmann vil de boligejere, der har fået ændret i vurderingen, få direkte besked.
Vurderingen er dog fortsat foreløbig, og derfor kan boligskatten både for dem og alle andre blive genberegnet.
- Det er jo kun en foreløbig beregning. Så når vi alle sammen engang i 2025 får en ny vurdering, bliver vores boligskatter genberegnet. Det kan så føre til regulering både i den ene og den anden retning, siger Henning Boye Hansen, chefkonsulent og skatteekspert i revisionsfirmaet BDO, til TV 2.
Stil dit spørgsmål til eksperterne her!
Tirsdag fra 18.00 til 20.00 sidderIda Marie Moesby, forbrugerøkonom i Nordea, og Henning Boye Hansen, skatteekspert i BDO, klar på TV2.dk til at svare på dine spørgsmål om skat og forskudsopgørelsen.
Du kan allerede nu sende dit spørgsmål ind på 1234@tv2.dk.
Fire ud af fem boligejere skal samlet set betale mindre i boligskat i 2024, og resten får en skatterabat.
Men alligevel vil mange opleve at skulle betale mere i boligskat hver måned.
Selvom det kan lyde selvmodsigende, er der en god forklaring.
Det skyldes nemlig, at grundskylden fra 2024 skal betales som almindelig A-skat. Indtil videre er den blevet betalt for sig selv, når kommunen to gange om året sendte en skattebillet.
Med andre ord vil betalingen blive spredt ud over hele året – ligesom det allerede er tilfældet med ejendomsværdiskat.
- Mange vil nok undre sig, når de ser deres forskudsopgørelse. Men det er altså ikke noget, man bliver hverken rigere eller fattigere af, forsikrer Henning Boye Hansen.
Ikke desto mindre vil man måske opleve, at man fra nytår får mindre af sin løn udbetalt hver måned – men til gengæld behøver man ikke lægge penge til side til at betale grundskylden senere.
Læs også Frikendt for drabsforsøg: Nu ender to unge mænd i retten igen
Mange får højere rentefradrag
Gennem det seneste år er renterne skudt i vejret – blandt andet på mange danskeres boliglån.
Renteudgifter, som groft sagt er prisen for at låne penge, kan trækkes fra i skat. Så når renterne skyder i vejret, vokser fradraget også i kroner og øre.
Derfor er det én af de ting, mange gør klogt i at rette i sine forskudsopgørelse.
- Først og fremmest er det relevant for dem, der har et variabelt forrentet lån. For har du en fast rente, er det jo bare det samme, du betaler, siger Ida Marie Moesby.
Godt nok kommer rentefradrag helt automatisk ind i din årsopgørelse.
Men hvis du hellere vil have fradragene spredt ud over hele året, skal du skrive dine aktuelle renteudgifter ind i forskudsopgørelsen.
Læs også 'Jeg frygter, at det kan koste liv': Regionsrådsmedlem vil have flere ambulancer ud at køre
Mange glemmer vigtige fradrag
Samtidig er der en række andre fradrag, som danskerne ifølge Ida Marie Moesby ofte glemmer at taste ind.
Her er et af de vigtigste kørselsfradraget – også kaldet befordringsfradraget – som gælder, hvis man selv betaler for at transportere sig mere end 12 kilometer til arbejde.
- Det kan virke lidt tricky, men i bund og grund er det bare at undersøge, hvor langt man har på arbejde, og regne sammen, hvor mange dage man har ret til fradraget, siger hun.
Samtidig er det ifølge forbrugerøkonomen værd at huske, at selvom håndværkerfradraget er blevet sløjfet, findes det populære servicefradrag stadig.
Derfor kan du i 2024 trække op til 6900 kroner fra i skat for betalinger til for eksempel rengøring eller børnepasning.
- Der er relativt mange, der bruger den slags ordninger. Men det er noget, du selv skal ind og indberette, og derfor er der også mange, der glemmer det, siger Ida Marie Moesby.
Del artiklen
X
Del artiklen
Del artiklen
Del artiklen
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Hætteklædte personer angreb uprovokeret AaB-fans efter åbningskampen i Farum.
Det blev hverken på- eller udenfor banen til den retur i Superligaen, som AaB og fansene kunne have håbet på.
Her stod den på et 3-0 nederlag til FC Nordsjælland, men det er begivenhederne efter kampen fredag aften, der trækker de største negative linjer.
En gruppe hætteklædte personer angreb nemlig en større gruppe AaB-fans efter kampen, som AaB-fansene svarede igen på. Det skriver Bold.dk.
Mandag er AaBs' administrerende direktør, Michael Tuxen Boll, stadig meget træt af hændelsen.
- Som vi er orienteret og bekendt med det efter dialog med en del af fangrupperingen, formoder vi, at det er udefrakommende personer, som i bil er trukket op til fansene, der forsvarede sig. De overfaldt uprovokeret vores fans, men dybere har vi ikke kunnet gå i det, fortæller han og forsætter:
- Men ja, vi formoder, at det er et uprovokeret overfald, og at nogle tyer til vold, fordømmer vi.
Læs også To minutters blackout kostede AaB dyrt i sæsonåbning
Hører ingen steder hjemme
Videoer fra overfaldet begyndte fredag og lørdag at florerer, som du kan se i linket her.
Michael Tuxen Boll glæder sig dog over, at der forlyder, at ingen AaB-fans kom alvorligt til skade ved overfaldet, men han er ked af, at det overhovedet finder sted.
- Det er vi super ærgerlige over. Det hører inden steder hjemme. Vi ønsker ikke at bruge energi på den slags, fortæller Michael Tuxen Boll.
I Farum, hvor kampen fredag aften blev spillet, var over 750 AaB-fans mødt op.
- Vores fans er outstanding. Det var de hele sidste sæson og før det også. At have så mange fans i Farum er fantastisk på en fredag aften i uge 29. De skabte en god kulisse sammen med FC Nordsjællands fans. Vi er bare ærgerlige over, at det skal skabe skår i glæden med et overfald, siger den administrerende direktør.
AaB-bossen har ikke været i dialog med Nordsjællands Politi efter kampen, men han oplever, at myndighederne og politiet rundt om i landet tager fodboldkampe ganske seriøst.
- Og så vil vi gerne appellere til, at man afholder sig fra vold og ser den fodbold, som man burde, fortæller han og fortsætter:
- Vi ønsker alle, at fans, sponsorer, almindelig fans og udefans får en god oplevelse. Man behøver ikke at ty til vold - det er for dumt.
Læs også 'Fiskerne mod Rockerne' skulle have været spillefilm: Gik i vasken i sidste øjeblik
Skruer selv op
I det nordjyske og på Aalborg Portland Park bliver der også skruet op for sikkerheden, når det igen hedder Superligaen og modstandere som Brøndby, FCK og AGF.
- Det bliver det helt automatisk. Vi har en god dialog med de lokale myndigheder og vores egen sikkerhedsafdeling. Det har vi også med de andre hold i ugerne op til en kamp, og vi synes, vi tager de forbehold, vi skal og er så godt forberedt som muligt.
- Men det er et anderledes setup, vi har - det er trods alt ikke så lang tid siden, vi spillede Superliga, så vi skal tilbage til det, slu*tter direktøren.
Del artiklen
X
Del artiklen
Del artiklen
X
Del artiklen
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Lejrcenter Klitten er oversvømmet, og det går hårdt ud over en sommerlejr, der dog holder humøret højt.
Det er nok ikke gået manges næser forbi, at det regner i Danmark - og det regner meget.
På en sommerlejr ved Sæby har de fået det så meget at mærke, at de har været nødsaget til at kontakte Nordjyllands Beredskab for hjælp.
- Vi har fået en forespørgsel, hvor en sommerlejr med cirka 300 mennesker begyndte at få vand i forteltene, vand under sidste trin ind til campingvognene og sådan nogle steder, indleder indsatsleder hos Nordjyllands Beredskab Thomas Boelt.
- De har selv forsøgt at pumpe og grave render, så nu har vi sat vores første pumpe i herude, hvor vi pumper tusind liter vand i minuttet. Det hjælper på det, men der er godt nok meget vand herude, fortsætter han.
Gæsterne fra Ferie med Indhold har også forsøgt at fjerne vandet med en slamsuger uden held.
- Jeg har ikke oplevet noget lignende. Jeg har i hvert fald aldrig oplevet at assistere med noget på en campingplads eller til en sommerlejr, siger indsatslederen Thomas Boelt.
Han forventer, at de som minimum er der et par timer endnu, men det gør måske ikke så meget, for som man kan se på billederne, er stemningen i top, og det bekræfter indsatslederen også med et grin.
Tager det med et smil
Lejrchef Inge Marie Kirketerp Hansen bekræfter, at der er god stemning trods de vejrmæssige udfordringer.
- Der har været gang i gummibåde, musik og regndans. Folk tager det med et smil. Det er 'Ferie med Indhold', der har lejet sig ind her, og man må sige, at der er fællesskab, der er nøgleordet for dem.
- De personer, der har været værst ramt, har også allerede fået de første mange henvendelser fra folk, som har tilbudt dem en soveplads, fortæller hun til TV2 Nord.
Del artiklen
X
Del artiklen
Del artiklen
X
Del artiklen
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
I næsten 300 år var den gamle middelalder herregård Sæbygård i Pernille Arenfeldts families eje, og de mange malerier på væggene er som et gammelt familiealbum mange hundrede år tilbage i tiden.
Pernille Arenfeldt og hendes to søskende er den første generation i mange hundrede år til ikke at eje Sæbygård. Hendes far Julius Arenfeldt fritog dem for den tunge arv, da han i 1988 gav herregård videre til en fond, som i dag ejer og driver stedet videre.
Tilknytningen og de tætte bånd til stedet er dog bevaret. Pernille Arenfeldt har således sagt ja til at overtage sin fars plads i bestyrelsen for Fonden bag den Selvejende Institution Sæbygård.
- Lige nu er jeg lærling, og sidder med til møderne, og henover sommeren skal jeg også være frivillig en gang om ugen, fortæller Pernille Arenfeldt.
Indenfor på Sæbygård viser hun rundt og fortæller om familiens tilknytning til den mere end 500 år gamle herregård.
- De to her er vigtige, siger hun og peger på to portrætter, som hænger på væggene i en af herregårdens mange store stuer.
De to maleri er af Lisbeth Bille og Otto Arenfeldt. Hun overtager Sæbygård i 1763 og bliver gift med Otto Arenfeldt.
Søhelt overtog fra Kongen
Sæbygård har været i privat eje siden 1560, hvor Otto Rud og hans hustru Pernille Oxe overtog stedet fra Kongen, som taget Sæbygård fra den katolske biskop Stygge Krumpen ved reformationen i 1536.
Søhelten Otto Rud får kun nogle får år, som ejer af Sæbygård. Hans hustru Pernille Oxe arver herregården står blandt andet for frem til 1576 at få færdigbygget renæssanceanlæg, , hvoraf kun hovedbygningen i dag er bevaret.
Udover fornavnet så er der ingen familiebånd fra Pernille Arenfeldt til Pernille Oxe. Det er først i 1723 at Arenfeldt-slægten kommer til Sæbygård, og det er Lisbeth Bille og Otto Arenfeldt som en årrække senere tager den afgørende beslu*tning at gøre Sæbygård til et stamhus, som betyder, at stedet skal gå udelt i arv.
- Det var en meget strategisk bevidst beslu*tning. De havde ingen børn, og de ville være sikre på at deres livsværk blev ført videre, siger Pernille Arenfeldt.
Sæbygårds ejere:
(Indtil 1536) Børglum Bispestol
(1536-1560) Kronen
(1560-1565) Otte Knudsen Rud
(1560-1576) Pernille Oxe gift Rud(enke)
(1576-1589) Knud Ottesen Rud (søn)
(1589-1623) Peder Munk (Lange)
(1623-1638) Sophie Pedersdatter Brahe (enke)
(1638-1642) Otte Pedersen Brahe (broder)
(1642-1666) Manderup Brahe (søn)
(1666-1668) Birgitte Trolle (enke)
(1668-1682) Niels Juel
(1682-1698) Holger Pachs
(1698-1723) Elisabeth Bille (enke)
1723 Niels Rosenkrantz
(1723-1735) Lave Beck Arenfeldt (svigersøn)
(1735-1763) Anne Sophie Pachs (enke)
(1763) Elisabeth Bille Arenfeldt (datter)
(1763-1806) Otto Arenfeldt (ægtemand)
(1806) Mette Johanne Juel Reedtz (sønnedatter af Elisabeth B. Arenfeldts søster)
(1806-1820) Jens Karl baron Krag-Juel-Vind (ægtemand)
(1820-1858) Frederik (Frits) Sigfred baron Krag-Juel-Vind-Arenfeldt (søn)
(1858-1867) Preben baron Krag-Juel-Vind-Arenfeldt (broder)
(1867-1878) Sophie Cathrine baronesse Krag-Juel-Vind-Arenfeldt (søster)
(1878-1884) Elisabeth Eleonora Christine baronesse Krag-Juel-Vind-Arenfeldt (søster)
(1884-1909) Christian Ditlev Adolph Arenfeldt (norske linje af Arenfeldt-slægten)
(1909-1947) Julius Frederik Arenfeldt (søn)
1921 Fri ejendom
(1947-1981) Julius Frederik Arenfeldt (søn)
(1981-1988) Julius Frederik Wilhelm Arenfeldt (søn)
(1988-) Den selvejende institution Sæbygaard
Kilde: Sæbygaard.dk
Status som stamhus betød, at herregården var skattefritaget. Til gengæld kunne den ikke sælges og skulle også som nævnt arves udelt. Ofte til den ældste søn, og hvis der ikke var børn tæt på, så måtte man ud i næste led i familien og finde en arving til herregården.
Måtte finde arving i Norge
For 140 år siden - i 1884 - var Sæbygård på vej ud af slægtens hænder, da den daværende ejer Elisabeth Eleonora Christine baronesse Krag-Juel-Vind-Arenfeldt døde barnløs.
- De danske Arenfeldter uddør i 1884, siger Pernille Arenfeldt.
Hvis der ikke findes en arving indenfor slægten falder Sæbygård tilbage til Kronen og dermed Kongen.
- Derfor tager man til Norge og spørger de norske Arenfeldter, om de vil komme til Danmark, og bedstefar Gimle som er familieoverhoved på det tidspunkt, siger ja tak, og han kommer til Sæbygård, siger hun.
Det er den gren af Arenfeldt-slægten, som Pernille Arenfeldt kommer fra, som overtager stedet i 1884.
- Ham som er farfar til min far kommer og bor her fast og er gift med Sigrid Wergeland, forklarer Pernille Arenfeldt.
De skaber den herregården, som den står i dag. Pernilles farmor og farfar er de sidste, som bor på Sæbygård. De bor i en lejlighed i en del af herregården fra til begyndelsen af 1980'erne.
Del artiklen
X
Del artiklen
Del artiklen
X
Del artiklen
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Trods en langtfra perfekt optakt lykkedes det alligevel Jonas Vingegaard at blive nummer to i Tour de France.
Han har ikke lagt skjul på, at han troede, det var slu*t. Ikke karrieren, men slu*t med helt at leve efter sit voldsomme styrt i Baskerlandet Rundt i begyndelsen af april.
Derfor var det en bevæget, men glad Jonas Vingegaard, der stod i TV 2 Sports Tour-studie i Nice søndag aften og så tilbage på de seneste måneder og uger i Frankrig.
Med tanke på alt det, han har været igennem, er årets andenplads næsten større for ham end hans to Tour-sejre.
- Ja, det vil jeg næsten sige. De sidste to år, hvor jeg har vundet, har jeg haft nogle perfekte forberedelser begge år. I år har jeg langtfra haft den perfekte forberedelse. Så at være på det niveau, jeg har været på og i hvert fald bare kæmpe for sejren, det er langt over, hvad jeg overhovedet havde turdet håbe på.
- Da jeg lå dér i vejgrøften, troede jeg ligesom, at det var slu*t. At jeg ikke engang kom til at leve mere. Så bare det at stå her er en sejr, siger Jonas Vingegaard til TV 2 Sport.
En hård tredje uge
Touren var fire dage gammel, da Vingegaard første gang tabte tid til den senere vinder Tadej Pogacar.
Ved indgangen til uge to var danskeren 1 minut og 15 sekunder efter sloveneren, men på 11. etape viste Vingegaard stor styrke og slog Pogacar i en direkte spurt om etapesejren.
Siden vandt Pogacar dog hele fem etaper, og han tog endnu flere minutter på Vingegaard og Remco Evenepoel, der slu*ttede på tredjepladsen i årets udgave af verdens største cykelløb.
- Jeg synes, at den tredje uge har været hård for mig i år. Der var allerede dag to efter den anden hviledag, hvor jeg havde det virkelig svært, og hvor jeg tabte sekunder til Remco og to sekunder til Pogacar. Da havde jeg en dårlig dag.
Læs også Her er Vingegaards plan efter Touren
- Og for to dage siden (fredag, red.) havde jeg virkelig også en dårlig dag – en af de værste i min Grand Tour-historik. Jeg var fuldstændig tom, da jeg kom over målstregen.
- Så var der en dag i går (lørdag, red.), hvor jeg var godt kørende, og nu kan jeg bare mærke efter i dag (søndag, red.), at jeg trænger til en pause, siger Jonas Vingegaard.
Næste løb er om mindre end tre uger
Pausen bliver dog ikke lang.
Allerede om mindre end tre uger skal Vingegaard igen på landevejen, når han efter planen skal køre endagsløbet Clásica San Sebastián (10. august) og dernæst Polen Rundt (12.-18. august).
I efteråret bliver Jonas Vingegaard også far for anden gang. Derfor er det fortsat uvist, hvorvidt han melder sig klar til at køre VM i Schweiz i slu*tningen af september.
Del artiklen
X
Del artiklen
Del artiklen
X
Del artiklen
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Vejret tilsmilede gæsterne til Grøn.
Grøn gæstede søndag Nordjylland i fjerde stop for koncertkaravanen rundt i landet, hvor blandt andet Jada, Tobias Rahim og TV 2 spiller for danskerne.
I Aalborg, eller rettere Nørresundby, hvor koncertpladsen er placeret, tog hele 21.000 gæster del i festen, hvor sol og temperaturer omkring 25 grader løftede stemningen.
Hvorfor er I taget til Grøn Koncert i dag?
-Det er fordi, at det er en fed oplevelse, og så var der nogle gode koncerter, som Alberte gerne ville se. Så måtte vi hellere tage af sted, siger Michael Vedel, imens han har armen rundt om Alberte Lyng.
Alberte så især frem til et band.
-Blæst.
-Dem ville jeg mega gerne se, og det var en virkelig fed koncert, synes jeg, lyder det fra Alberte.
Se hele indslaget herunder:
Flere gæster giver også udtryk for, at det er dejligt, at der for en gangs skyld er sol til Grøn i Aalborg.
-Aalborg er notorisk kendt for at feste, om det regner, eller om det er solskin. Vi kan mærke, at folk drikker rigeligt vand, og det er det, vi gerne vil have dem til. Så der er en rigtig dejlig og rolig fest, og det holder vi meget af, fortæller en glad kommunikationsansvarlig og talsperson for Grøn.
Og sidste år væltede regnen da også ned over Grøn.
-Sidste år gik vi faktisk hjem meget tidligt. Det plejer vi ikke at gøre, selvom det regner. Men sidste år var det lige i overkanten, siger Rikke Engberg fra Nørresundby.
-Godt musik, vi er godt heldige med vejret, og jeg fik billet i sidste øjeblik, så det er jo bare dejligt, tilføjer Jeanette Nielsen ligeledes fra Nørresundby.
En gæst til Grøn havde ikke det samme gode humør som de fleste, læs mere i artiklen herunder:
Læs også Grøn-gæst smadrer udstillingsbil, men han kan ikke forklare hvorfor
Grøn kunne desuden melde alt udsolgt, inden første koncert blev skudt i gang for godt en uge siden, og det er første gang nogensinde.
-Det er et virkelig godt år for Muskelsvindfonden, fordi alt overskud jo går til Muskelsvindfonden.
Grøn holder pause frem til torsdag, hvor de vender om og tager tre koncerter, inden den fjerde og sidste koncert afholdes i København.
Del artiklen
X
Del artiklen